23948sdkhjf

Nu shopper de fleste på mobilen

Ny undersøgelse viser, at mobilen har vundet kampen om kunderne.
Salesforce Commerce Cloud har netop sendt Shopping Index rapport for Q4, 2017 på gaden, med en lang række nyheder og fakta.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Tallene viser blandt andet, at den helt store vinder i kampen om forbrugernes gunst som shopping-redskab nu endegyldigt er mobiltelefonen.

Reelt er der tale om at mobilen er løbet fra konkurrenterne, og nu driver væksten i onlineshopping.

- Vi er ikke overraskede over de nye tal. Men det er uhyre interessant at se, hvordan mobilen ikke længere er i en modningsfase, men nu fuldstændig har taget kontrollen. De nordiske lande alene viser en vækst i mængden af ordrer 30 pct. og trafik fra mobilen 48 pct. i Q4, 2016 til hhv. 39 pct. og 54 pct. i Q4, 2017, siger Lars Grønkjær, Regional Vice President for Salesforce Commerce Cloud - Nordics & Benelux.

- Det er en markant udvikling, der samtidig understreger hvor vigtigt det er for alle retailere, at sætte tempoet op og styrke fokus på deres mobile platforme. Tallene viser, at der ikke længere er grund - eller nærmere råd - til at vente med en effektiv kundefokuseret mobilløsning, tilføjer han.

Analysen fra Salesforce omfatter 500 millioner shoppere over hele verden og giver det seneste billede af udviklingen i detail og onlinehandel.

Rapporten kan hentes her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062